LEDERIETS erfaringsgrundlag er rigt. Her er et udpluk af nogle af vores mange referencer.
Ledelsesgrundlag for MAN Diesel Production. Ledelsesproces med øverste ledergruppe om udvikling af fælles grundlag for god ledelse i MAN Diesel Production.
Ledelsesudvikling i MAN Diesel & Turbo. Lederudviklingsforløb for 45 mellemledere. Målet var implementering af MAN koncernens ledelsesgrundlag - Leadership Culture. Temaer var bl.a. positivt lederskab, anerkendende kommunikation, motivation og engagement, forandringsledelse, ledersparring og coaching.
Business Region Aarhus. Strategiudvikling.
Norddanmarks EU-kontor. Strategiudvikling.
Læsø Fiskeindustri. Strategiudvikling.
Hirtshals Havn. Strategiudvikling og ledelsesudvikling.
Elektro Gruppen A/S: Strategiudvikling, strategiopfølgning og kompetenceudvikling af ledergruppen.
Strategisk udvikling i MAN Diesel & Turbo. Udvikling af strategiske pejlemærker i form af mål, kundeløfte og strategiske indsatser i samarbejde med ledelse og nøglepersoner. Facilitering af årlige strategiske review.
Lederigang.dk. ledelsesudvikling på lange gå-ture. Nøgleord: Langsomt, fordybelse, samtale, natur, fællesskab.
Ledertræning og kommunikationstræning i Frederikshavn Kommune. Projektleder på udvikling og gennemførelse af kursusforløb om god kommunikation og ledelse indenfor ældreområdet i Frederikshavn Kommune. Projektet handlede om den professionelle pårørendekontakt. Der deltog 1000 medarbejdere og 50 gruppeledere i projektets seminarer og workshops.
Strategisk udvikling på AMU Nordjylland. Tilrettelæggelse af en strategiproces der involverede medarbejderne i hele organisationen. Vi designede strategiprocessen, var sparringspartner for chefgruppen samt procesleder på forløbet. Har bl.a. med stor succes gennemført tre strategidage for 150 medarbejdere og ledere.
Organisationsevaluering på EUC Nord
Sparringspartner for direktionen om udvikling og implementering af model for evaluering af organisationen.
Strategisk kompetenceudvikling på Martin Professional. Ekstern projektleder på at udvikle model og værktøjer til arbejdet med strategisk kompetenceudvikling på Martin Professionals fabrik i Frederikshavn. Har været procesleder på at gennemføre en proces om strategisk kompetencevurdering i alle afdelinger.
Forretnings- og ledelsesudvikling i Formkon.
Sparringspartner for ejerkredsen i Formkon om at afklare og definere ledelsesopgaver, ansvarsområder, lederroller og gensidige forventninger til god ledelse i virksomheden. Desuden udvikling af strategiplan for videreudvikling af strategisk forretningsområde.
Strategisk udvikling i Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Organisationsudviklingsproces i samarbejde med chefgruppen for Socialpsykiatrien om implementering af en ny strategisk udviklingsplan.
Ledelsesgrundlag for Social- og Sundhedsforvaltningen i Frederikshavn Kommune. Seminar med chefgruppen om formulering af et nyt, fælles ledelsesgrundlag.
Ledelsesgrundlag i Viborg Kommune. Ledelsessparring med kommunaldirektør og personaledirektør samt seminar for direktionen om formulering af et fælles ledelsesgrundlag for ny Viborg Kommune.
Facilitering af ledernetværk i Aalborg Kommune. Kirsten Kjellberg er tilknyttet som facilitator i Aalborg Kommunes interne ledernetværk. Har desuden deltaget i at uddanne Aalborg Kommunes interne facilitatorkorps.
Social kapital i Aalborg Kommune. Gennemført udviklingsforløb for ledere og alle medarbejdere om udvikling af den sociale kapital på institutionen Valmuehaven.
Ledertræning i Aalborg Kommune. Kursus i det gode lederskab og den teambaserede arbejdsform for områdelederne indenfor ældreområde Syd-Vest i Aalborg Kommune.
Lederudvikling i Stavanger Kommune. Involveret i at udvikle et koncept for kommunens lederudvikling. Målgruppen var kommunens 700 niveau 1 og 2 ledere. Vi har inddraget repræsentanter for ledere og medarbejdere i at definere indholdet, og vi har gennemført en proces med direktionen med det mål at formuleret et overordnet ledelsesgrundlag.
Facilitator på politisk dialogmøde. Med politikere og topembedsmænd fra de nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Fokus var strategi for samarbejde på det specialiserede område.
Ny vision for Fritid og Kultur i Brønderslev Kommune. Design og ledelse af proces med chef, ledere og nøglepersoner.
Den sammenhængende børnepolitik omsat til praksis i Børne- og Skoleområdet i Brønderslev Kommune. Seminar med politiske udvalg og chefer om formulering af fremtidige fokusområder for implementering af børnepolitikken.
Temadag om dialog og samarbejde i MED-systemet i Frederikshavn Kommune. For alle tillidsvalgte og ledere i kommunen.
Social Kapital i Aalborg Kommune. Ledelse af temadag om Social Kapital med deltagelse af alle Aalborg Kommunes interne udviklingskonsulenter.
Udviklingsseminar HR & Arbejdsmiljø Aalborg Kommune. Ledelse af cykelseminar i Skagen for hele HR & Arbejdsmiljø. Vi kombinerede oplevelser i Skagen med fagligt arbejde med at gøre status og videreudvikle indholdet i den strategiske udviklingsplan.
Strategisk ledelse. Strategisk vækst- og udviklingsproces på Radisson SAS Jutlandia Hotel. Et led i projekt VækstDrive. Kirsten Kjellberg er certificeret VækstDrive konsulent.
Rekruttering og fastholdelse i Aalborg Kommune. Sparringspartner for HR chefen og processtyrer på seminarer i forbindelse med projekt om fastholdelse og rekruttering indenfor ældreområdet i Aalborg Kommune
Strategiske pejlemærker for samarbejdet mellem de nordjyske erhvervsskoler. Procesleder på seminar med direktørkredsen i Foreningen af Nordjyske Erhvervsskoler. Processen resulterede i formulering af strategiske indsatsområder for 2012 – 2014 for samarbejdet mellem de nordjyske erhvervsskoler.
Positiv psykologi i ledelse og organisationer
Styrker i spil i SAMSUNG. Styrkeworkshop for SAMSUNGs HR team i Cambridge og Aalborg. Om at optimere brugen af teamets styrker.
Akademiuddannelse i Positiv Psykologi i ledelse. Lederuddannelse for ledere i IT-virksomheden EG. Forløbet afsluttes med mundtlig eksamen.
Udvikling af kompetenceudviklings- og forskningsprojekt om Positivt Lederskab. I samarbejde med Aalborg Universitet har Kirsten Kjellberg udviklet et forløb for ledere, som handler om forskning i positiv psykologi og positive dynamikker i organisationer omsat til strategier for ledelse.
Den robuste leder. Seminar for 80 ledere i Aalborg Kommune. Om forskningsbaserede værktøjer til at styrke sin robusthed som leder.
Styrkebaseret ledelse. Workshop for ledere på Center for Høretab og Døvblindhed om optimering af opgavefordeling og teamets opgaveløsning ved at bringe teamets styrker endnu mere i spil.
Optimering af konsulentteamets styrker og samarbejde. Udviklingsforløb med intern konsulentgruppe i Brønderslev Kommune. Afdækning af styrker og udforskning af potentialer for at bruge styrker optimalt i opgaveløsningen.
FLOW i lederens arbejdsliv. Workshop for ledernetværk om at fremme flow i hverdagen.
Temadag om flow i arbejdslivet. Med 80 ledere fra dagtilbudsområdet i Aalborg Kommune. Kompetenceudvikling i at skabe endnu bedre betingelser for flere flowoplevelser i arbejdsdagen.
Temamøde om Positivt Lederskab i Aalborg Kommune. Temamøde for Aalborg Kommunes ledere om forskning i positiv psykologi og positive dynamikker i organisationer omsat til lederstrategier.
Temadag om positiv psykologi og trivsel for Botilbuddene Studievej. Temadag for alle 80 medarbejdere og ledelse om den positive psykologis tilgange til at udvikle god trivsel og skabe fundamentet for toppræstationer.
God teamledelse på MAN Diesel. Lederseminar for ledergruppe, managers og teamledere i MAN Diesel Production om god teamledelse og implementering af nyt ledelsesgrundlag.
Teamudvikling i Ældresekretariatet i Aalborg Kommune. Har afholdt teamudviklingsseminarer for alle medarbejderne i sekretariatet. Vi har arbejdet med bl.a. afklaring af sekretariatets rolle og opgaver, mål for sekretariatet, teamsamarbejde og metoder til kreative udviklingsprocesser.
Udvikling af lederteam i Odense Kommune. Udviklingsforløb for chefgruppe om mål, opgaver og ledergruppens samspil.
Udvikling af lederteam på botilbud i Aalborg Kommune. Udviklingsproces om ledergruppens opgaver, kompetencer, samspil og arbejdsform.
Teamsamarbejde og værdiledelse i ARTIC Import. Kompetenceudviklingsforløb for alle ledere og medarbejdere i Artic. Temaerne handlede om at omsætte værdier til handling, det gode samspil i teams og på tværs i organisationen samt træning i anerkendende kommunikation. (Løst i samarbejde med Duerlund Coaching og Lederskab).
Træning af teamledere på Martin A/S. Kursus for alle teamledere på Martin A/S omkring ledelse af det højtydende team.
Teamudvikling på NordDanmarks EU-Kontor. Et casebaseret teamudviklingsforløb med alle medarbejderne. Processtyrer på interne udviklingsmøder for medarbejdergruppen på EU-Kontoret.
Vidensdeling i Erhvervsafdelingen Aalborg Kommune. Udviklingsforløb for ledelse og erhvervskonsulenter om opbygning af kendskab til hinandens styrker og kompetencer.
Teamudvikling på AMU Nordjylland. Udviklingsforløb med alle 120 faglærere om udvikling og implementering af en fælles teammodel i alle lærerteams. Udvikling af fælles værktøjskasse til teamudvikling. Et desuden tilknyttet som teamcoach.
Teamudvikling på institutionerne Svalebo og Studievej i Aalborg Kommune. Har bistået Svalebo og Studievej med at udvikle en teambaseret organisation baseret på teams, der udøver selvledelse. Har tilrettelagt processen bag sammensætningen af de nye teams på Svalebo og ydet løbende supervision, rådgivning og undervisning i forhold til alle teams på Svalebo og Studievej.
Teamudvikling på Aalborg Tekniske Skole. Formulering af teamkoncept samt ”spilleregler” for teamsamarbejdet på Aalborg Tekniske Skole.
Samarbejdsseminar på Aalborg Handelsskole. Seminar om udvikling af fælles aftaler for det gode interne samarbejde.
Teamudvikling på Ungdomshøjskolen. Proces om etablering af ny teamstruktur, påklædning af medarbejdere til teamarbejdet samt coaching af teams.
God Social Kapital på Valmuehaven. Udviklet og gennemført et organisationsudviklingsforløb med ledere og alle medarbejdere, hvor målet var at øge Den Sociale Kapital i organisationen.
Projekt Energi og Gejst. Post Danmark. Har deltaget i at udvikle og gennemføre et 5-dages kursusforløb for 50 ledere og 250 medarbejdere fra Post Danmark, LN Eurocom og DTF-Travel. Projektet handler om at træne medarbejderne i at bruge deres kreative kompetencer. Har desuden været gennemgående underviser i forløbet, som er baseret på Den Kreative Platform. Post Danmark har opnået så gode resultater, at de har besluttet at implementere tilgangen i hele organisationen.
Women in Business, et skandinavisk innovationsprojekt. Procesleder på det to-årige projekt som handler om at udvikle en model for vækst og udvikling af kvindeligt entreprenørskab i Skagerrak-regionen. Der deltager kvindelige erhvervsdrivende, forskere og erhvervsstøtteorganisationer fra Sverige, Norge og Danmark. Har haft medansvar for tilrettelæggelse af det faglige indhold samt været procesleder på alle møder, seminarer og konferencer.
Innovationsseminar i DONG, GROUP R&D. Seminar for 60 medarbejdere og ledere om innovationskompetencer og udvikling af de rammer som skaber gode vilkår for innovationsprocesser.
Innovationscamp i Odense Kommune. Har designet og gennemført et kreativt seminar for Odenses strategiske lederforum (35 øverste ledere) og stadsdirektøren. Temaet var, hvordan Odense udvikler sig som en innovativ kommune.
Udvikling af Solution Hub. Ledelse af udviklingsseminar for Aalborg Universitet og University College Nordjylland om udvikling af koncept for tværfagligt innovationsforløb.
Co-creating the Future Cphbusiness
Sammen med konsulentvirksomheden Communicate2innovate. Projektet, som involverer ledelse og alle ca. 300 medarbejdere, handler om at skabe sammenhængskraft i et af Danmarks største, nyfusionerede erhvervsakademier gennem co-creative udviklingsprocesser.
Holstebro som den innovative kommune. Seminar om kreativitet og innovation for de 50 ledere i Holstebro Kommunes øverste lederforum. Tema: Hvordan bliver Holstebro Kommune mere innovativ?
Seminar om fremtidens kreative greenkeeper. Oplæg og proces med de 80 deltagere på Sandmosens årlige uge-konference. Om greenkeeperens kreative kompetencer og fremtidige rolle.
Kreativitet i undervisningen. Har udviklet og gennemført et projekt om, hvordan Frederikshavn Handelsskoles Hg-forløb bygger mere kreativitet ind i undervisningen. Alle undervisere fra Hg deltog i forløbet, som har resulteret i nye kreative, didaktiske tiltag i den daglige undervisning.
Kreativitet i undervisningen på Uddannelsescenter Holstebro. Seminar for alle faglærere på hg-forløbet samt workshop med kreativt lærerteam om kreativ didaktik.
Innovationsproces i Rohde & Schwarz. Tilrettelæggelse af kreativ proces med 40 ingeniører med det mål at finde løsninger på, hvordan de bliver mere innovative.
Pædagogisk udvikling på AMU Nordjylland. Seminar med EUD-lærerteamet om kreative værktøjer i læreprocesser og udvikling af nye kreative tilgange til undervisning på EUD-forløb.
Værdiproces med Martin Professional A/S. Design og ledelse af værdiproces, som resulterede i udvikling og implementering af nyt værdigrundlag. Der deltog ledelse og medarbejderrepræsentanter i processen.
Strategi for kommunernes personalepolitiske indsats. Procesleder på udvikling af strategiske pejlemærker for de nordjyske kommunernes interne personalepolitiske indsats herunder formulering af kommunernes fælles forventninger til eksterne uddannelsesaktører. Forløb i samarbejde med Kommunernes Kontaktråd.
Udvikling af værdigrundlag for Work in Denmark. Tilrettelæggelse og ledelse af værdiseminar for alle medarbejderne i Work in Denmark – East, som rekrutterer udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Processen resulterede i stor commitment bag det nye, fælles værdigrundlag.
Mål og indsatsområder for MED-udvalg i Frederikshavn Kommune. Seminar med nyvalgt MED-udvalg på Social- og sundhedsområdet.
Nyt værdigrundlag for Botilbuddene Studievej. Ledelse af værdiproces med alle 80 medarbejdere og ledere i fire botilbud i Aalborg Kommune.
Visionsproces med ældre og handicapudvalget i Aalborg Kommune. Temamøder om de politiske visioner for områder.
Formulering af mål for politiske indsatsområder. Design og ledelse af målsætningsprocesser med involvering af en bred kreds af interessenter – politikere, brugere, ledere og medarbejdere. Har gennemført processer i Hobro Kommune, Nibe Kommune, Brønderslev Kommune, Rosenholm Kommune, Aalborg Kommune og Herning Kommune.
Analyse af muligheder og fordele ved administrative fællesskaber. AMU Nordjylland. En kvalitativ undersøgelse af fordele/muligheder og ulemper ved at indgå i et administrativt fællesskab med andre erhvervsskoler på disse områder: IT, løn- og personale, kursusadministration, kantine, pedelfunktion og kreditorfunktion.
Administrativt fællesskab mellem Aalborg Handelsskole, AMU Nordjylland og Frederikshavn Handelsskole. Procesleder på den ledelsesmæssige forberedelse og implementering af et administrativt fællesskab på IT-området mellem de tre skoler samt på lønområdet mellem AMU Nordjylland og Aalborg Handelsskole.
Organisationsevaluering på EUC Nord. Udvikling af metode og værktøjer til kvalitativ evaluering af EUC Nords struktur. Forløb i samarbejde med direktion og chefgruppe.
LEAN i MAN Diesel, Gear og Propeller. Udviklingsseminar om mål og valg af fremtidige indsatsområder for den videre implementering af LEAN i Gear og Propeller.
Udvikling af ny ledelsesstruktur på pædagoguddannelsen på UCN. Proces med ledelsen i forbindelse med implementering af den nye pædagoguddannelse.
Organisationsudvikling og udvikling af ny styringsmodel for ældreområdet. Tilrettelæggelse og ledelse af omstillingsprocesser på ældreområdet i Brønderslev Kommune, Hobro Kommune, Nibe Kommune, Hirtshals Kommune, Rosenholm Kommune og Sejlflod Kommune. Opgaverne omfattede bl.a. udvikling af styringsmodel, beskrivelse af kvalitetsstandarder, fastlæggelse af politiske mål, ny organisatorisk struktur og plejetyngde-og ressourceanalyser.
Organisationsudvikling og styring på det tekniske område. Analyse og udvikling af byggesagsområdet i Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune samt udvikling af styringsmodel for området.
Ledelse af city-brandingprocesser. Udvikling af brandingkoncept og projektledelse af brandingprocesser i Aalborg Kommune, Larvik Kommune, Viborg Kommune, Hjørring Kommune, på Samsø og samarbejde med Erhvervsrådet i Herning, Ikast, Aaskov og Brande omkring udvikling af et fælles regionsbrand.
Branding af Center for Virksomhedsudvikling – nu Act2Learn. I et samarbejde med Dafolo Marketing (Corbiz) har Kirsten tilrettelagt og ledet en proces, hvor alle medarbejderne i CFVU er involveret i at formulere deres identitet og fremtidige brand. Vi har interviewet kunder og medarbejdere, produceret en film om CFVU, afholdt et internt brandingseminar for alle medarbejderne og udviklet en ny brandingplatform. Processen resulterede bl.a. i et navneskift til Act2Learn, som nu er en del af UCN.
Udvikling af brandidentitet for Højer Møbler. Ledelse af brandingproces med involvering af medarbejdere, ledelse og kunder. Processen har resulteret i udvikling af ny brandidentitet og kommunikationsplatform.
Kommunikationsplatform for Hørby Efterskole.
Udvikling af skolens kommunikationsplatform og brandidentitet ”Lær som du er”.
Foredrag om branding og employer branding. Foredragsholder på en lang række konferencer og seminarer bl.a. Kommunikationsforum, Toppen af Danmarks årsmøde, Seminarer.dk, Fasett 2006 i Den Skandinaviske Triangel, årsmøde for Amternes og Kommunernes indkøbsansvarlige, Københavns Ejendomsmæglerforening, Confex konference i Oslo for kommunale ledere, Generalforsamling i Vestsjællands Erhvervsråd/Broregionen, for alle 170 ledere i Haderslev Kommune, direktion og afdelingsledelse i Roskilde Kommune, ledere indenfor ældreområdet i Ny Hjørring Kommune, Aalborg Universitet m.fl.